Kjeldsensgade 3
8700 Horsens
Telefon: +45 2634 3616
karen@biopatisk-klinik.dk

Zoneterapi

Zoneterapi er en behandlingsform, der tager udgangspunkt i reflekszonerne på fødder og (hænder).

Via tryk og massage på zonerne behandles de tilhørende organer, muskler, knoglesystem og andet væv i kroppen.

Zoneterapiens styrke er bl.a. at skabe et forbedret kredsløb og nerveforsyning, hvilket slutteligt forbedrer kroppens evne til at udrense affaldstoffer og dermed indirekte styrke immunforsvaret. Derudover har behandlingen også en umiddelbar afspændende og afstressende effekt.

Jeg supplerer den traditionelle zoneterapi med TKM- og Muskulær zoneterapi.

TKM (traditionel kinesisk medicin) er en form for zoneterapi, hvor der arbejdes med at fjerne overenergier (powerflytning) fra vore organer og de tilhørende meridianer. I den forbindelse anvendes føddernes zoner dianostisk. Disse vil informere om såvel kvantitative som kvalitative forstyrrelser i kroppens energisystem.

Med en nøje tilrettelagt behandling er det muligt at ændre på energiens kvalitet.

Erfaringerne med at anvende denne metode til at afbalancere kroppen energimæssigt, som indledning til den egentlige behandling, er rigtig gode. Effekten af zoneterapien bliver større og bedre og mere vedvarende, idet du med energiafbalanceringen skaber bedre forudsætning for zoneterapien at virke.

Som supplement til TKM-zoneterapien anvender jeg også Muskulær zoneterapi, som fokuserer på problemstillinger i muskler, led og rygsøjle. I kraft af kendskabet til musklernes zoneplacering på fødderne er det muligt at ophæve eventuelle spændinger/blokeringer muskulært, som kan være årsag til at energierne ikke flyder, som de skal.

Som organerne har tilhørende meridianer (energibaner), ligeså har de også tilhørende muskler. Denne forbindelse viser sig, når der opstår overenergi på et organ. Idet organfunktionerne er det vigtigste, vil det belastede organ søge at afgive denne overenergi til steder af mindre vigtighed, og dette er i kropsoverfladen - i muskler og meridianer. Derfor vil muskelsmerter ofte kunne henledes til energimæssige blokeringer i kroppens organer.

Se min prisliste eller kontakt mig for mere information

bubble